• Addthis

Cirkusmuseet

Cirkusmuseet

Mine damer og herrer
Velkommen til Cirkusmuseet. Her møder du den forunderlige cirkusverden i alle dens afskygninger fra den skæggede dame til den yndefulde cirkusprinsesse. En række rekvisitter og kostumer er samlet for at fortælle dig historien om de mennesker, dyr og artister, som har formet cirkuslivet i Danmark og leveret oplevelser og underholdning til store og små. I udstillingen kan familien også udfordre hinanden gennem en række aktiviteter og finde ud af, hvem der er bedst egnet til cirkuslivet.

Cirkusaktiviteter
Giver cirkuslivet blod på tanden, kan du selv prøve kræfter med artisteriet, når du den første søndag i hver måned kan komme til cirkusworkshop i Fægtesalen. Rummet er professionelt indrettet med trapez, reb, line, og alt hvad hjertet begærer af cirkusrekvisitter. Der er plads til store grin og succesoplevelser, når børn og legesyge sjæle fjumrer rundt på linen, forsøger sig som jonglører, eller overvinder frygten på trapezen. Instruktørerne på workshoppen er professionelle artister.
Cirkusmuseet arrangerer også børnefødselsdage, skoleforløb og firmaarrangementer i Fægtesalen, hvor du selv er i centrum som artist.

Cirkusmuseet 260 pxCirkusforestillinger
På Cirkusmuseet kan du opleve det levende artisteri. I vinter- og efterårsferien samt på udvalgte dage i løbet af året, kan du komme til forestilling på museet. En lang række af de største artister i Danmark har gæstet museet, blandt andet Benny Schumann, der startede som barnestjerne i Cirkus Schumann, og artisten Kasper Jensen. Hold øje med museets arrangementkalender for at se, hvornår næste forestilling finder sted.

Tag på tur i omgivelserne
Cirkusmuseet ligger i smukke omgivelser i den gamle kaserne, Avedørelejren. Kasernen, der blandt andet rummer Filmbyen, er i sig selv et besøg værd med de grønne arealer og flotte bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet. Kun én kilometer fra museet kan du desuden finde en af danmarkshistoriens største bygningskonstruktioner, voldanlægget Vestvolden, som blev opført i slutningen af 1800-tallet. Her er der mulighed for at gå på opdagelse eller spise frokost i det grønne efter et besøg på museet.


Holder du af scenekunstens og underholdningens historie, så tag også forbi Revymuseet eller Teatermuseet i Hofteatret.

Andre steder med samme emner

Andre steder med samme faciliteter

I nærheden...

Link til Rejseplanen
  • Arbejdermuseet
  • Thorvaldsens Museum
  • Experimentarium
  • Glyptoteket
  • Politimuseet
  • Nationalmuseet
  • Den Hirschsprungske Samling
  • Heerup Museum
  • Sophienholm
  • Kronborg
  • Thorvaldsens Museum
  • Musikmuseet
  • Designmuseum Danmark
  • Post- og Tele Museum
  • Københavns Museum
  • Heerup Museum
  • Nationalmuseet
  • Medicinsk Museion
  • Botanisk Have
  • Teatermuseet i Hofteatret
  • Designmuseum Danmark
  • Cisternerne
  • Zoologisk Museum
  • Zoologisk Have